Godt Nytår!

Som du måske ka se, er der sket noget med mit grafiske udtryk.

”Og hvorfor først nu?” sagde én som ikke var mig.

Fordi… – og så var det jeg gik helt i stå. For der findes vel ikke nogen rigtig god forklaring på IKKE at være opdateret på de digitale medier. Men nu er det sket – Verdensfirmaet har fået ny hjemmeside.

Og hvilken interessant rejse det har været at få værdierne på plads, ydelserne skåret til og drøftet farver, billeder og ikoner med min dygtige grafiker Tine Lund. Jeg er glad for resultatet, og jeg håber du vil klikke forbi, følge med i Ecomm´s aktiviteter og udvikling og sprede de gode historier ud i verden.

Igennem de sidste 5 år har Ecomm været igennem en større udvikling, eller fokusering om du vil. Fra at løse mange teamopgaver og have fokus på arbejdsprocesser og flow har opgaverne de sidste par år primært været udvikling af ledere med fokus på arbejdsmiljø og trivsel.

Målet er fremover, at blive endnu dygtigere til at levere skræddersyet løsninger til virksomhederne, så de kan bidrage til at skabe øget arbejdsglæden og trivslen på de danske arbejdspladser.

Tilmeld dig de kommende nyhedsbreve ved at sende mig en mail eller besked her på siden.

De bedste hilsner fra
Eva C. Olsson
– stifter og ejer af ecomm